Julekalenderbog for hele familien af Juaaka Lyberth
Langemand og Ringomkring er stadig ikke kommet tilbage. Nisseforældrene er meget ængstelige. Nissefar tygger på sin tommeltot, mens han går frem og tilbage over gulvet, og nissemor prøver på at berolige ham. Ængstelig udbryder Tommeltot: ”Hvor bliver de af – vores kære smånisser, vi sendte afsted, hvorfor er de ikke kommet tilbage?! De er måske løbet hen for at kure ned ad bakken på sneen og lege på isflagerne, selvom jeg sagde, at de ikke måtte. Hvad nu, hvis de er faldet i? Åh …”
bogen
I Det smukkeste juletræ i verden er forfatteren inspireret af sin barndomsby, Uummannaq, i Nordgrønland – det er her den berømte Nissebanden-julekalender også foregår. Vi skal skrue tiden en del år tilbage, til dengang der fandtes kolonibestyrere i Grønland, og man stadig sendte telegrammer – og hvor der iøvrigt fandtes rigtig mange nisser og trolde, der ihærdigt prøvede at gøre livet surt for hinanden …
forfatteren
En af Grønlands kulturelle sværvægtere, Juaaka Lyberth, har adskillige bøger, kendte og elskede musikproduktioner og dramatik foruden adskillige årtiers arbejde med og for kulturen iøvrigt på sit CV. Mangeårig direktør i kulturhusene i hhv. Nuuk og Sisimiut og nuværende formand for Grønlands Forfatterforening er blot nogle af hans meriter.
andre bøger af forfatteren