Qooqa

Qulumini nunallit qilalukkerileraluarlutik malersukkatik tammaasivaat assarnimik anorlersukasinngormat. Angerlakkut sisamarsuit pisareruttorlugit Qulumimiut tikiummata innersuukkaluarpaat ningeqqullugit, ittualli Saqu nilleranilu avannamut nunaqarfimmik tungaanut sanguterluni aallariarmat ilaasa maliinnarpaat.
Unnuk taanna Pikiulinnguarmiut nuannateruttortut Qulumimiut nikallungasorsuupput. Angutitaat susaarsimallutik tikissimapput qilalukkanik malersoraluarnermik puisisiorsimannginnamik. Piniartoqqittarsuaq Saqu, aatsaat naleqquteruttortoq, annuttuinnaalluni issiavoq sumillu neriumanani oqassananilu. Isigalugu eqqumiippoq. Issianiarluni ilaanni qarsoruni killinnguatigut aappaluttuinnanngorluni kiagulillaruni! Piniartoqatai neritsiaraluaramik Saqu nerinngimmat neriunnaaginnarput. Saqu isumaannarmigut aalajangersaavoq, pilersaarutitoqqani – ilaanni taamaatittarsimasani – aatsaat taamak sakkortutigitillugu puttallaavaa.

bogen

Qooqa og hans ven Mikisuluk voksede op i en bygd i nærheden af Attu. Medens de endnu var børn, blev deres fædre dræbt af den onde fanger Saqu. De to drenge måtte derfor på et meget tidligt tidspunkt påtage sig forsørgerpligter, og ved en intens træning voksede de op til at blive stærke og adrætte og meget dygtige fangere.
Ifølge den eskimoiske skik var det Qooqas og Mikisuluks pligt at hævne sig på deres fædres morder. Men Qooqa var imod den evige angst og uro, som drab og hævn havde til følge.
Qooqa er første bind af en slægtsroman-tetralogi. De andre bøger er Tulluartoq 1-2 og Taseraq pingajuallu.

forfatteren

Ole Brandt (1918-1981), efter lærereksamen fra seminariet i Nuuk og efteruddannelse i Danmark blev han ansat ved det grønlandske skolevæsen. Ole Brandt har været medlem af Grønlands Landsråd samt formand for den grønlandske forfatterforening. I 1971 udkom Qooqa, der beskriver tilværelsen i et fangersamfund i første halvdel af 1700-tallet. Ole Brandt har været med i mange bøger som forfatter og digter, hvor han også har forfattet undervisningsmaterialer om grammatik.