novellesamling af Sørine Steenholdt 

 

Jeg bliver indlagt på sygehusets psykiatriske afdeling – den lukkede – og endevendes af en hjernedoktor. Jeg savner mine børn. Meget. For at aflede tankerne er jeg begyndt at gå. Op og ned ad gangene som en anden herreløs køter. Jeg tæller mine skridt. En læge går forbi. Hans duft, duften af mand, rammer mine næsebor, og jeg tænker straks på Fari. Hvis han kunne se mig nu, ville han tænke, at jeg ville have godt af at blive aflivet som det dyr, jeg er. At jeg havde fortjent det.

fra novellen Zombie

bogen

I Zombieland er der ikke nogen trøst at hente. Voldsomme konsekvenser for i forvejen udsatte skæbner udgør omdrejningspunktet for Sørine Steenholdts stærke noveller, hvor det kan være svært at skelne mellem fantasi og virkelighed. Voldtægt, selvmord, hashmisbrug, ildebrand og biltyveri … de færreste går ram forbi. Det er samfundskritik, der kryber under huden.
I bogen er novellerne afbrudt af korthistorier og enkelte digte. Temaer og følelser går igen, og gør det derved muligt for læseren at læse sin egen mening ned i relationerne. Står alle tekster frit? Er der nogle karakterer, skæbner, der går igen? I samspil med illustrationerne skaber det et dynamisk og frit fortolkningsrum, som kan give anledning til både refleksion og debat.

forfatteren

Sørine Steenholdt er født i 1986 i Paamiut i Sydgrønland. Hun læser sprog, litteratur og medier på Ilisimatusarfik, universitetet i Nuuk. I 2012 var hun en af vinderne i novellekonkurrencen Allatta! og hendes vindernovelle Du skal adlyde din mor, optræder i novellesamlingen Inuusuttut – nunatsinni nunarsuarmilu / Ung i Grønland – ung i VerdenZombieland er hendes første selvstændige debut.
De ekspressionistiske illustrationer er skabt af den unge kunstner, Maja-Lisa Kehlet Hansen.

Zombieland er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2016

anmeldelser

Og man væmmes og græmmes over de voldsomme udladninger og personernes drift imod det uoprettelige. ’Zombieland’ er stærk kost. Bogen er på én gang skrevet både udefra og indefra. Det er dens store styrke. Man glemmer den ikke.
Politiken  Politiken synes

Den virkelighedsnære forbindelse gør Zombieland til en samfundskritik af passiviteten hos mennesker, der forsømmer sig selv og overlader ansvaret til andre. Den er et vigtigt indefra vidnesbyrd om de dystre sider af Grønland: vold, ensomhed, tab og svigt.
Nordjyske Stiftstidende ★★★★★

Men. For. Fanden. I. Helvede, hvor kan det blive slemt og ondt, når ødelagte mennesker er sammen og skaber nye ødelagte mennesker. I ‘Zombieland’ er alle ødelagte på den ene eller den anden måde – nogle er kuede og lever blot på andres nåde, mens andre er hærdet til bittert stål og kan leve, fordi de ikke har bløde punkter, de kan ikke såres, elskes eller elske. […] I mine øjne er ‘Zombieland’ Grønlands svar på New Zealands “Once were warriors”…
folkeskolen.dk

Den vil uden undtagelse røre alles hjerter. Den vil give læserne hjertebanken, få dem til at græde, til at gyse og nogle gange vil de være nødt til at lægge bogen fra sig, fordi de uden tvivl vil genkende noget af sig selv eller blive så skræmt, at de må læse novellen færdig til senere. Det var  i hvert fald sådan jeg havde det, da jeg læste bogen.
Dorthe Olsen, Sermitsiaq

Steenholdts Zombieland er et land, hvor det emmer af negative, destruktive følelser som uforløst sorg, had, vrede, skam og jalousi, men hvor det hele dækkes til og forbliver uforløst – indtil det øjeblik hvor det hele koger over og bliver til handling, i form af ulykke, mord, selvmord og drab. Hvis det ikke var fordi, teksterne er så velskrevne, og nogle af historierne også tager mere overraskende drejninger (selv om vi bliver ved det mørke og selvdestruktive), ville det ganske enkelt ikke være til at bære. Man leder fortvivlet efter et lyspunkt – og finder det da lykkeligvis i den stemme, der tør tale og fortælle det ellers ufortællelige, uhyrlige. Samt ikke mindst i den kreative kraft, der lyser ud af Maja-Lisa Kehlet Hansens illustrationer.

Kirsten Thisted, AG