novellesamling om kærlighed af nordiske forfattere
oversat titel: Elsker mig – elsker mig ikke
bogen
Kærlighed i alle afskygninger – forbudt, uigengældt, glædelig, enerverende, besættende og ubetinget – er temaet i denne novelleantologi. Den henvender sig til unge, og de ellers så forskellige historier viser, at kærlighed er den samme på tværs af grænser – den er både svær og uundværlig på samme tid.
Antologien er blevet til i et samarbejde mellem 8 nordiske forlag, og to udvalgte forfattere fra Finland, Færøerne, Island, Grønland, Norge, Sameland, Sverige og Danmark har bidraget.
Magssanguaq Qujaukitsoq og Erna Lynge er de to grønlandske forfattere, der har bidraget med hver sin novelle til samlingen.
Magssanguaqs novelle, Dansen i Qaanaaq, handler om det første alvorlige kærlighedsmøde mellem to unge og adskillelsen, der er uundgåelig.
I Erna Lynges And I made up my mind følger vi en ung piges stormende forelskelse efterfulgt af en dyb krise, da hun finder ud af, at hendes kæreste har været utro. Skal hun lade ham gå, eller skal hun give ham en chance til?
anmeldelser
”Det er ikke ofte, man får mulighed for at læse en samling så varierede og dejlige kærlighedshistorier som i denne antologi.”
www.fortaellingen.dk