pegebog for de mindste af Maja-Lisa Kehlet

bogen

En fin, lille bog, hvor man ud fra billederne kan lære at tælle til ti. Peg, tal og grin over de 9 edderkopper, de 6 katte, de 4 rensdyr eller drengen, som leger sneboldkamp med 2 hunde.
Bogen er helt uden tekst, så både børn og voksne med deres fantasi kan lave egne historier til billederne.

illustratoren

Maja-Lisa Kehlet er født og opvokset i Nuuk, uddannet fra animationsskolen i Viborg og bor nu i London, hvor hun arbejder med grafisk animation. Maja-Lisa Kehlet har også illustreret pegebogen Kammagitta! Vil du være min ven? samt Sørine Steenholdts Zombieland.