grønlandsk sagn genfortalt for børn af Tupaarnaq Rosing Olsen. Illustreret af Miki Jacobsen

 

Men så skete der det, at den store ørn pludselig bredte sine vinger ud, dalede ned og bortførte den lille pige, som havde sagt, at hun ville giftes med den. Og i det samme begyndte hvalhovedet, som den anden lille pige havde ønsket som mand, at vokse over med kød, fik krop og blev levende. Da den var blevet til en rigtig hval, snappede den den anden lille pige og svømmede hende ud til en ø. Således mistede forældrene deres to små piger, og de sørgede dybt.

 

bogen

To små piger leger far, mor og børn på stranden. De har ikke nogen, der kan være ’mænd’, så den ene leger, at hun gifter sig med ørnen, der flyver oppe i luften, og den anden leger, at hun gifter sig med en hval. Men legen bliver til alvor, og de to piger bliver bortført. De skal igennem mange dramatiske oplevelser, før de bliver reddet.

 

i samme serie

Kaassassuk 
Besøg hos havets moder
Anngannguujuk