Min ven Sofus

børnebog af Naja Lund, illustreret af Arnannguaq Høegh

Berthi er ude at fiske sammen med sine forældre. Hun blunder lidt, og pludselig kalder Sofus på hende. Sofus er en torsk med orange kasket, og han spørger, om Berthi har set Juulut. Juulut er nemlig forsvundet, netop som hele torskeflokken skal til at bryde op.

ABCT

børnebog af Julie Edel Hardenberg, illustreret af Bolatta Silis Høegh, Christian Fleischer Rex, Inuk Silis Høegh, Jette Brandt, Julie Edel Hardenberg, Juno Berthelsen, Niels Motzfeldt og Nuka Godtfredsen

En sprudlende og højst utraditionel bog med mange finurlige detaljer.

Jeg vil ha’ fisk!

børnebog af Áslaug Jónsdóttir

Sofie elsker fisk – men hendes forældre misforstår hende hele tiden, de kan simpelthen ikke få ind i hovedet, at Sofie gerne vil ha’ fisk at SPISE! Bogen vender op og ned på tingene på præcis den måde, børnene elsker – og viser også, at det ind imellem kan være et sejt træk at holde fast i, hvad det egentlig er, man gerne vil!

Måneskin

børnebog af Elin à Rogvi

En sjov krimi fra Færøerne om et stjålent maleri, to meget forskellige søskende, deres bulgarske ven og en far, der ikke har helt rent mel i posen.

Mit forunderlige liv

børnebog af Ristin Sokki

Tænk at være bange for rensdyr, når ens far er en stor rensdyravler! Så kan man godt regne med at blive drillet… Til gengæld har den samiske dreng Niillas en lillesøster med ret specielle ever og en god veninde, der heller ikke er helt almindelig. Og når de tre slår sig sammen, kan skurkene godt begynde at ryste i bukserne af skræk.

Frikvarter

børnebog af Naja Lund

Mari bor i en grønlandsk by. En dag kommer en ny dreng fra Nuuk i Maris klasse. Kunuk er ked af det fordi hans forældre er blevet skilt. Mari finder ham i fjeldet, hvor han overvejer at springe ud, og langsomt spirer et venskab frem.

Tuloriaruseq

utraditionel billedbog om tænder af Henning Lehmann Bastian og John Præstegaard

Vi møder vampyrfamilien Kiguhäuser og får på en underholdende måde forklaret om tændernes verden, og hvorfor det er vigtigt at passe godt på dem.

Tammartagaq

julebog for børn af Maria Motzfeldt, Christian Fleischer Rex og Lars Frederik Andersen

Sød julebog for børn med aktiviteter som bagning, papirklip, julepynt, -perler og -strik og meget mere. Bogen er en efterfølger til TV-julekalenderen fra 2010 af samme navn.

Aliortukkersaarutit

femten spøgelseshistorier for børn

Femten forfattere fra de nordiske lande har skrevet hver deres spøgelseshistorier. Der er dømt gys og gru for de mindre, men historierne bliver dog ikke så grumme, at historierne vil føre til mange søvnløse nætter.

Appelsiina timmisinnaasoq

børnebog af Johan og Andreas Galtung

En charmerende fabel om appelsinen, der flyver verden rundt for at finde ud af den bedste måde at få glæde af en appelsin på. Johan Galtung formidler på en varm og humoristisk måde et nok så alvorligt emne: Menneskers evne – og mangel på samme – til at løse konflikter og leve i fordragelighed med hinanden.

Qimmiaraq uiartortippoq

letlæsningsbog af Lene Fauerby

Kasper får en hvalp, men han glemmer at tænke på, at de vilde slædehunde godt kan finde på at angribe små hvalpe.

Angalaneq ulorianartoq

letlæsningsbog af Lene Fauerby

Kasper og Malik er på telt-tur med klassen. Sammen med Naja og Julia går de ud for at finde sten. Men isen er farlig. Og hvor er lejren, da de skal finde tilbage?

Nunarsuaq

børnebog om Verden af Sylvie Baussier

Hvordan opstod fjeldene? Hvordan opstod livet på jorden? Hvorfor kommer der jordskælv og tsunamier? Hvordan kan jeg hjælpe med at passe på jorden? Bogen tager udgangspunkt i børns måde at spørge nysgerrigt på – og inspirerer dem til at gå på opdagelse for at finde svarene.

Timi

børnebog om kroppen af Michèle Longour

Hvorfor er blodet rødt? Hvad sker der med den mad, jeg spiser? Hvordan fungerer hjernen? Hvorfor bliver man syg? Selv om vi alle er forskellige, fungerer vores krop på samme måde. Når vi spiser, når vi løber, når vi trækker vejret, sker der en masse forunderlige ting i kroppen.

Hvem spiser isbjørne

børnebog af Kristín Steinsdóttir og Halla Sólveig Thorgeirsdóttir

Rissa rideunge og hendes familie flyver fra Island til Grønlands vestkyst om vinteren. Der er liv og glade dage og mange dyr – sæler, hvaler, hvalrosser og fisk – men desværre ingen isbjørne. Derfor tager Rissa og hendes søster Tia afsted for at lede efter isbjørnene.

Englen på 2. sal

børnebog af Kristin Steinsdóttir. Illustreret af Halla Sólveig Thorgeirsdóttir

Ask bor i Reykjavik sammen med sin mor. I blokken hvor de bor, lader folk som om de er helt almindelige, men Ask ved bedre! Der er nemlig både en varulv, en Rødhætte Langstrømpe, en mælkebøttedreng, en heks, ja, og en engel…