erindringsbog af Helene Thiesen

 

Næste morgen går vi udenfor efter morgenmaden. Der er de fineste duftende blomster i alle mulige farver. Vi går meget forsigtigt ud på det store grønne tæppe i bare tæer. Men det er ikke et tæppe, det er både køligt og det kilder under tæerne. De voksne kalder det græs. Jeg tænker på, at min mor har ret: – Hvor er her smukt, sådan må der se ud i paradis.

bogen

Det er langt fra en historie om paradis, der venter læseren af For flid og god opførsel. Helene er 7 år, da hun i 1951 bliver sendt til Danmark for at lære dansk sammen med 21 andre grønlandske børn. Halvandet år senere vender hun hjem til Nuuk (Godthåb), lykkelig for at hun igen skal se sin familie. På havnen i Nuuk gør hun to chokerende opdagelser: hun kan ikke forstå sin familie og de ikke hende, og hun kommer ikke hjem – hun skal bo på børnehjemmet sammen med de andre udvalgte børn. Helene har i løbet af de halvandet år i Danmark glemt sit modersmål, og hendes familie snakker kun grønlandsk – gensynet bliver traumatiserende for hende; hendes egen mor forstår hende ikke. På børnehjemmet opført af Dansk Røde Kors bliver Helene sammen med sine skæbnesøskende opdraget efter tidens danske normer, samvittighedsfuldt effektueret af Benze, børnehjemmets forstanderinde. Målet er at gøre de grønlandske børn til mønsterborgere og forbilleder for deres landsmænd. Men børnene bliver fremmede i deres eget land. For flid og god opførsel er Helene Thiesens gribende, biografiske beretning om dette sociale eksperiment.

I bogen I den bedste mening har Tine Bryld berettet om dette sociale eksperiment – og senest har spillefilmen Eksperimentet hentet stof i den autentiske historie. Helene Thiesen har været en central kilde i begge tilfælde. Nu får vi hendes egen knivskarpt erindrede beretning om sin barndom – fra faderens død, til der pludselig står en fremmed mand i hjemmet og overtaler hendes mor til at sende hende til Danmark. Fra tilbagekomsten til Grønland og livet på børnehjemmet, til hun kommer på efterskole i 1960 som 16-årig.

forfatteren

Helene Thiesen er født i Nuuk i 1944. I 1970 bliver hun færdiguddannet som børnehavepædagog og arbejder i som børnehaveklasseleder i Maniitsoq indtil 1977, hvor hun bliver leder af et fritidshjem i Langebæk kommune. Helene Thiesen er samtidig bistandsværge for psykisk syge, dømte grønlændere, der er anbragt på Amtshospitalet i Vordingborg. Her bliver hun kontaktet af Tine Bryld, som arbejder på bogen De nederste i Herstedvester, om grønlændere, som afsoner tidsubestemte domme i Danmark. Det bliver starten på Helenes vej tilbage i erindringen, tilbage til sandheden om sin egen skæbne. I dag tager Helene rundt og holder foredrag om sit liv og sin bog.

anmeldelser

Alt i alt et vigtigt bidrag til forståelsen af de postkoloniale og efterkrigsårenes dansk-grønlandske forhold.
Arktiske anmeldelser

Helene Thiesen beskriver med hele barnets opmærksomhed børnehjemmets indretning og de daglige rutiner. Der er lyst og rummeligt, og forstanderinde “Benze” er tidligere oversygeplejerske, så der bliver vasket gulv helt ind under sengene, børnenes hår bliver skyllet i eddikevand efter den ugentlige hårvask for at holde lus fra dørene, og der bliver vasket hænder før måltiderne. Det daglige liv er i Thiesens skildring nøjagtig, som idealet dengang tog sig ud…
Weekendavisen

Helene Thiesen har altså ønsket at uddybe Bryld-interviewet, hvilket man godt kan forstå. Der er virkelig noget, der brænder på her – et svigt af dimensioner.
Jyllandsposten