roman af Cecilia-Karla Olsen, illustrationer af Arnannguaq Høegh
oversat titel: Rejsen til Danmark
bogen
Romanens hovedperson bliver som barn sendt til Danmark for at gå i skole. Opholdet varer et år, hvor hun bor hos en dansk plejefamilie. Her bliver hun offer for seksuelle overgreb, som giver hende ar på sjælen og plager hende lagt op i hendes voksenliv. Hun holder det hemmeligt, og det medfører, at hun gang på gang oplever smertefulde følelsesmæssige nederlag.
Vi møder Celina flere år efter, hun er nu 30 og i en livskrise, hvor hun har svært ved at finde ud af, hvilken vej hun skal gå i livet, og hvilke konsekvenser hendes valg vil få for hende selv og hendes familie. Stilen er filosofisk og følsom, og mange aktuelle og samfundsrelevante spørgsmål tages op i denne roman.
forfatteren
Cecilia-Karla Olsen blev født i 1954 i Sisimiut. Hun blev uddannet sygeplejerske og i 2009 bachelor i sygepleje. Hun har været medinitiativtager og aktiv i Oqqiffik, krisecentret i Sisimiut, siden 1984. Avalanneq er hendes eneste roman, baseret på hendes egne oplevelser.