bog om Grønlands traditionelle kultur af Ole G. Jensen
Med denne bog om dele af den grønlandske åndelige og materielle kulturarv får vi nu en savnet lettilgængelig, kort og levende beskrivelse af mange af de fænomener, som den grønlandske kultur også bygger på.
Forord af Daniel Thorleifsen, Direktør for Grønlands Nationalmuseum
bogen
Her er bogen til turister og andre interesserede, der gerne vil have en kortfattet introduktion til Grønlands fascinerende kulturtraditioner.
I tekst og billeder beretter Ole G. Jensen, tidligere museumsleder i Øst- og Sydgrønland, om mange forskellige aspekter af den oprindelige, grønlandske kultur – både den åndelige og den materielle.
Her er korte, informative artikler om blandt andet åndemanere, amuletter, tupilakker, trommer og masker, klædedragter, hundeslæder, kajakker og redskaber til jagt og hushold.
Et smukt grafisk design og et handy format er med til at gøre den lille bog til et must for den rejsende, der besøger Grønland for første gang. Bogen er udgivet på seks sprog.
forfatteren
Ole G. Jensen har i en menneskealder beskæftiget sig med grønlandsk kunst og kultur. Han kom til Grønland i 1975 og har blandt andet været ansat som informationsmedarbejder og konsulent i Grønlands Hjemmestyre. Han var museumsleder i Tasiilaq 1995-2006 og i Qaqortoq fra 2006 til sin pensionering i 2014.
anmeldelser
Det er kun få af hjemmestyrets ansatte, som har tilbragt hele 11 år på ”bagsiden af Grønland.” Og det er endnu færre, som har udnyttet en interesse for grønlandsk kunst og kultur til at skrive en bog om emnet. Men Ole G. Jensen ville det anderledes på mere end én måde. Resultatet er blevet en glimrende introduktion til det på en gang brede og smalle emne Grønlands kultur.
www.arctic-journalists.com
Glimt af Grønlands Kultur är en behändig och mycket lättillgänglig introduktion till Grönlands andliga och materiella kulturarv.
Iluliaq