hobbybog af Søren Thaae

Siden jeg besøgte Grønland, har motiver herfra trængt sig på, når jeg har tegnet og klippet. […]
Så værs’go’ – her er små modeller af byer, dyr og blomster, mytologi og masker, kajakker og hundeslæder og til sidst lidt julepynt, alt sammen inspireret af den traditionelle kultur på verdens største ø.

fra bogens forord

 

bogen

Søren Thaae har kastet sig over Grønlands mangfoldige motivverden og giver i denne bog ideer til, hvordan man gennem papirklip kan levendegøre f.eks. et helt landskab med dyr og mennesker på fangst. Bogen vil kunne bruges i mange sammenhænge – såvel hjemme som på skoler og i institutioner. Man kan lave modellerne direkte efter – eller lade sig inspirere til selv at skabe nye spændende motiver.

forfatteren

Søren Thaae er intet mindre end en papirguru! Han har været ansat som grafiker i Danmarks Radio i mange år, og hans fantastiske og fantasifulde papircollager og -klip vil være kendt fra adskillige reklamekampagner i årenes løb. Han har tidligere udgivet en lang række inspirerende hobbybøger med sjove, flotte og samtidig enkle modeller og mønstre til klip i papir og karton med motiver til mange anledninger.