sybog med vejledning af Maren Clasen Poulsen
“Anorakken har jo været kendt i Grønland, sikkert lige siden de europæiske lærredsstoffer blev kendt som handelsvare. Man brugte de egnede stoffer i de farver og mønstre, man kunne købe. Det gør man fortsat.”
Stephen Heilmann, forord
bogen
Den grønlandske anorak var oprindelig lavet i pels, men fra midten af 1800-tallet, hvor bomuldsstof blev kendt i Grønland, blev det almindeligt med kulørte bomuldsanorakker til hverdag og sorte, senere hvide, om søndagen og ved højtider. Mændenes festdragt består i dag af hvid anorak, sorte bukser og kamikker. Maren Clasen Poulsen har syet et utal af anorakker til både hverdag og fest, og i denne bog videregiver hun sine snitmønstre og viden om, hvordan man syr en rigtig, grønlandsk herreanorak. Nu kan man selv sy en klassisk grønlandsk anorak til sin mand, sin søn, sin fætter – eller simpelthen til sig selv! God fornøjelse!
Bogen indeholder en trinvis vejledning, en DVD med instruktion på film og speak på dansk og grønlandsk, samt snitmønstre til alle størrelser fra ½ år til XL.