Juaaka Lyberth udkom i 2012 med debutromanen Naleqqerusseruttortut, som i år er oversat til den danske udgave Godt i vej og indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris.
På trods af den flotte indstilling har romanen fået blandede anmeldelser i pressen, men nu lover en lektørudtalelse til alle Danmarks biblioteker en lovende udlånsfremtid for romanen. Med roser som “og det lykkes Juaaka Lyberth på fremragende vis at sætte ansigt og stemme på et Grønland som vi kender alt for lidt til,” og den samlede konklusion “flot debutroman med en del læsere på de fleste biblioteker”, har Juaaka Lyberth fået endnu en flot fjer i hatten.