Aima møder Fjeldets Moder af Bolatta Silis-Høegh

“Er du sikker på, at du selv vil gå hjem i dag?” spørger mor. “Yes,” svarer Aima. “Husk at komme lige hjem fra skole,” siger mor. “Jeps,” svarer Aima. Mor: “Jeg venter på dig herhjemme.” “Yes, yes, forstået, selvfølgelig, no problem,” svarer Aima. “Her er en pung med en tier, så du kan købe en bolle på vejen, så du ikke bliver sur af sult.” Aima putter den lille pung i skoletasken og også lidt fiskesnøre – hun har nemlig fået en idé til at gøre vejen hjem fra skole lidt sjovere.

bogen

Aima er kommet i 2. klasse og har aftalt med sin bedste veninde Mathilda at følges hjem fra skole. De to piger tager ikke den direkte vej, som det ellers var aftalen med Aimas mor. Først skal der laves lidt ballade, og så bliver de to piger vinket ind på besøg hos Fjeldets Moder, som Aima i sit stille sind døber Mathildas farmor. Farmor har en stor, rund mave og en endnu større rumpe, og når hun griner, ryster hele fjeldet. Aimas mor når at blive urolig, fordi Aima ikke kommer hjem som aftalt …

 

forfatteren

Bolatta Silis-Høegh er en af Grønlands mest talentfulde unge kunstnere. Hun har tidligere skabt både tekst og illustrationer til Aima og Aima schhh! Bolatta er født i 1981 og opvokset i Qaqortoq i Sydgrønland. I 2006 blev hun uddannet fra Århus Kunstakademi og har siden medvirket på mange gruppe- og separatudstillinger i både Grønland og Danmark.

Læs mere om Bolatta her bolatta.com

 

i samme serie

Aima

Aima schhh