samtalebog af Amalia Lynge Pedersen, illustreret af Christian Fleischer Rex

oversat titel: Når mor og far slår

bogen

Naja og Qulutannguaqs mor og far skændes og slår hinanden, indtil det en dag bliver for meget, og børnene bliver nødt til at flytte på krisecenter med deres mor i en periode. At se sine forældre skændes, slå og smide ting efter hinanden er grænseoverskridende for børn. Hvad skal jeg tro og tænke? Hvordan skal jeg reagere? Bliver det mig, det går ud over næste gang? Hvordan skal jeg trøste mor? Eller få dem til at holde op? Det er nogle af de spørgsmål, der rejses i Anaana ataatalu annersaagaangata. Når forældre er voldsomme mod hinanden, går det ud over børnenes oplevelse af forældrene og hjemmet som en sikker base – og dét i en fase af deres udvikling, hvor de har allermest brug for tryghed og kærlighed.
Bogen indgår i en serie af samtalebøger om alvorlige, tabubelagte og svære emner. Den henvender sig til grønlandske børn i alderen 5-10 år. Bogen er baseret på den danske bog Når mor og far slår af Anna Rosenbeck og Inger Thorman. Bearbejdet og omskrevet på grønlandsk af Amalia Lynge Pedersen og illustreret på ny af Christian Fleischer Rex.

forfatteren

Amalia Lynge Pedersen er uddannet cand. psych. fra Aarhus Universitet. Hun har som psykolog arbejdet med børn, unge og familier, og har mange års erfaring med grønlandske børns trivsel. Ideen med at lave de grønlandsksprogede samtalebøger opstod, da hun læste Når mor og far drikker skrevet af psykologerne Anna Rosenbeck og Inger Thormann. Ønsket om at bidrage til at skabe grønlandsksprogede samtalebøger om tanker og følelser og om tabubelagte emner har været essentielt for forfatteren. I samarbejde med Departementet for Familier har hun udgivet fem samtalebøger for børn. Anaana ataatalu annersaagaangata er den anden i serien.

i samme serie

Anaana qasusoorpoq 
Suluup aataava toqummat 
Anaana ataatalu aalakooraangata
Ataata isertitsivimmiippoq