børnebog af Naja Rosing-Asvid
Åndemaneren forlader sin krop og suser ud af husgangen sammen med Aqipi. Straks dukker onde ånder op for at overtage åndemanerens sjæleløse krop. Trommen buldrer vildt omkring i hytten, og Qisu farer omkring. “Væk med jer, kan I så komme ud” skriger han. Menneskene, der ikke forstår åndesprog, hører kun de uhyggelige lyde i mørket og kryber endnu tættere sammen på briksen.
bogen
Der er sult og nød på bopladsen. Isen ligger tungt, fangstdyrene er væk og to par har ikke kunnet få børn. Aqipi og åndemaneren må rejse til nordlyset, hvor de møder åndemanerens bedstefar, som guider dem videre til Asiaq, Månemanden og ned mod Havets Moder. Men det er en lang og farefuld færd for en åndemaner og hans hjælpeånd …
Den lille hjælpeånd Aqipi tager i denne tredje og foreløbig sidste bog i Aqipi-serien på rejse til åndernes verden. Naja Rosing-Asvid levendegør den grønlandske fangerkultur og mytologi gennem spændende historier og smukke illustrationer.
forfatteren
Naja Rosing-Asvid er uddannet arkitekt og autodidakt kunstner og har i flere år arbejdet med at designe de permanente udstillinger på Grønlands Nationalmuseum i Nuuk. Her hun fik ideen til hjælpeånden Aqipi, som er hovedfiguren i hendes debut som børnebogsforfatter og –illustrator samt i denne selvstændige tredje bog om Aqipi. Naja Rosing-Asvid har udstillet mange steder med sin kunst og blev i 2014 udnævnt til kulturambassadør for Kommuneqarfik Sermersooq i 2014. I 2016 blev hun indstillet til Nordisk børne- og ungdomslitteraturpris med Aqipi – til sommerfest. Læs mere på najarosingasvid.dk
af samme forfatter
Aqipi – den lille hjælpeånd
Aqipi – til sommerfest
Ivalo & Minik
Nipilersorta!