Nipilersorta!

synge- og spillebog af Naja Rosing-Asvid

Denne nyskabende synge- og spillebog Nipilersorta! af Naja Rosing-Asvid er meget mere end en bog. Den er et pædagogisk legetøj, der giver børnene en fantastisk oplevelse af at kunne spille enkle melodier – helt selv!

Frosne beviser

krimi af Nina von Staffeldt

Sika Haslund er blevet ny kommunikationskonsulent i Go Greenland, og er efter flere år i Danmark vendt hjem til Nuuk. Her kæmper hun med fortidens traumer og at skulle passe ind i et samfund, der på én og samme tid er så velkendt og fremmed. Sammen med journalisten Thormod Gislasson bliver hun hvirvlet ind i afdækningen af en historie, der trækker lange og dybe spor tilbage til fortiden…

Månemanden og andre fortællinger fra Grønland

myter og sagn genfortalt for børn og voksne af Gunvor Bjerre, illustreret af Miki Jacobsen

I de gamle grønlandske sagn og myter møder man dyr, der kan tale og tænke og som nogle gange forklæder sig som mennesker, mænd, som sejler jorden rundt i kajak for at vende tilbage fra dødsriget og kvinder så store som kæmper. Det gør man også i denne bog.

Zombieland

novellesamling af Sørine Steenholdt

I Zombieland er der ikke nogen trøst at hente. Voldtægt, selvmord, hashmisbrug, ildebrand og biltyveri … de færreste går ram forbi. Det er samfundskritik, der kryber under huden. Nomineret til Nordisk Litteraturpris 2016

Arpaatit qaqortut

noveller og digte af Pivinnguaq Mørch

Bogen består af en samling af 9 noveller og 14 digte – med eksistentielle temaer om livet og hverdagen og de udfordringer, man møder.

Kujalleq

fotobog om Sydgrønland af Ole G. Jensen

Kujalleq betyder syd og er også navnet på Grønlands sydligste kommune, som består af byerne Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq samt et stort antal bygder og fåreholdersteder. Ole G. Jensen videregiver i denne smukke, nye fotobog sin kærlighed til Grønlands frodigste kommune.

2040

novellesamling af unge, grønlandske forfatterdebutanter

Bliver Grønland en rig olienation? Uddybes skellet mellem rig og fattig? Er landet i fare for at ende som et diktatur? Allatta! 2040 er 10 unge, grønlandske forfatteres forestillinger om, hvordan Grønland (og andre dele af Verden) ser ud i år 2040.

De Dødes Fjord

spændingsroman af Hans Jakob Helms

Den unge ingeniørstuderende fra Qaanaaq, Masaana Kivioq, bliver brutalt myrdet i Nairobi, og det danske udenrigsministeriums nye medarbejder, Oskar K. Sonne, bliver sendt ned for at eskortere liget til Grønland.

Kaassassuk

grønlandsk sagn for børn genfortalt af Tupaarnaq Rosing Olsen. Illustreret af Miki Jacobsen

Den forældreløse Kaassassuk bliver drillet af alle, indtil han en dag møder Kraftens Herre og får overmenneskelige kræfter af. Herefter viser han sin styrke og tager en grusom hævn.

Besøg hos Havets Moder

grønlandsk sagn genfortalt for børn af Mâliâraq Vebæk. Illustreret af Aka Høegh

Der er ikke flere fangstdyr, og menneskene begynder at sulte. Et gammelt ægtepar, der har været åndemanere, bliver bedt om at tage ned og besøge Havets Moder for at finde ud af, hvorfor dyrene er forsvundet. Men det er en farlig rejse…

Hvalen og ørnen og de to små piger

grønlandsk sagn genfortalt for børn af Tupaarnaq Rosing Olsen. Illustreret af Miki Jacobsen

To små piger leger far, mor og børn på stranden. Men legen bliver til alvor, og de to piger bliver bortført. De skal igennem mange dramatiske oplevelser, før de bliver reddet.

Anngannguujuk – drengen som blev bortført

grønlandsk sagn genfortalt for børn af H.C. Petersen, illustreret af Kistat Lund

En fortælling fra Grønland i gamle dage. Drengen Anngannguujuk leger alene i husgangen. Men en dag er han væk. Han er blevet kidnappet af indlandsboerne. Hans far og en åndemaner drager afsted for at redde ham.

Uangaana / Min bog

en dobbeltsproget udgave af ‘barnets bog’

I Uangaana/Min bog kan man skrive oplysninger om fødselsvægt, navneovervejelser, det første ord og meget mere samt indsætte sine egne fotos og tegninger.

Uummatinnit ilinnut

lille filosofibog af Piitanguaq Alaufesen

I denne lille lommebog er samlet de bedste citater, hvor man kan hente trøst eller inspiration, når livet slår en ud. Det handler om tilgivelse, accept og respekt både overfor sig selv og overfor andre, om at få det bedste ud af livet og om at få vendt modgang til noget positivt – noget, der gør stærk.

Ataata isertitsivimmiippoq

samtalebog af Amalia Lynge Pedersen, illustreret af Christian Fleischer Rex

Sofus savner sin far, som er taget til Nalunaq for at grave efter guld, men Sofus kan ikke forstå hvorfor far ikke sender guld hjem? En dag konfronteres han med, at hans far er i anstalten og så begynder forvirringen om, hvad der er rigtigt og forkert. Bogen indgår i en serie af samtalebøger om alvorlige, tabubelagte og svære emner.

HOMO sapienne

roman af Niviaq Korneliussen

HOMO sapienne er en coming-out story med fem grønlandske hovedpersoner – tre homoseksuelle, en biseksuel og en transseksuel – men først og fremmest er det en roman om kærlighed, om seksualitet, om ungdom og om at finde sig selv.

Nukissat / Råstof

fotobog med tekster og novelleuddrag af unge grønlændere

Nukissat / Råstof er baseret på foto- og tekstmateriale fra projekterne Youth for Future og Kærlig hilsen samt fra Ung i Grønland – ung i Verden, og viser stor kreativitet og skabertrang blandt de unge.