Seje kvinder

foto- og interviewbog af Pia Christensen og Ulrik Bang

Bogen skildrer, i tekst og fotos, nuancerede portrætter af syv grønlandske kvinder. De viser, at bevidste valg, engagement og ambitioner afkræver respekt såvel som selvrespekt.

Kampen for en far

erindringsbog af Anne Sofie Hardenberg og Pia Christensen Bang

Kampen for en far er historien om Anne Sofie, som blev født i 1948 af en grønlandsk mor og en far, hun ikke kendte. Hun blev en sårbar og indadvendt pige. I 1965 finder hun sin far, blot for at miste ham tre uger senere.

Hel

selvterapibog af Bolette Schiøtz

Bogen er en introduktion og et arbejdsredskab til bl.a. at arbejde med drømme og meditation. Formålet er at opnå en bedre kontakt med og bevidsthed om ens inderste kerne, skabe ro og harmoni mellem krop og sjæl.

Når en tanke bliver født

fagbog om sygepleje i Grønland af Ruth Lange

Bogen skildrer sygeplejen og samfundets parallelle udvikling. Da Hjemmestyret overtog driften af sundhedsvæsenet, overgik også den faglige organisation til at blive en selvstændig grønlandsk fagforening. Denne bog ser tilbage på de personer og de begivenheder, som udgjorde initiativet til, at Peqqissaasut Kattuffiat blev stiftet.

Ved slusen

roman af Iben Mondrup

Hvad sker der, når tæppet trækkes væk under et menneske, som lever på halve sandheder, og som derfor er grundlæggende klemt, ængsteligt og uforløst? Ved slusen er historien om tre mennesker, hvis tilværelser på hver sin måde vendes op og ned – og flettes ind i hinanden.

GRØNLAND papirklip

hobbybog af Søren Thaae

Søren Thaae har kastet sig over Grønlands mangfoldige motivverden og giver i denne bog ideer til, hvordan man gennem papirklip kan levendegøre f.eks. et helt landskab med dyr og mennesker på fangst.

Børn og unge i Grønland

antologi redigeret af Wolfgang Kahlig og Nina Banrjee

I antologien giver 25 forfattere i 23 artikler deres beskrivelser og analyser af aktuelle, og vidt forskellige, aspekter af grønlandske børns og unges virkelighed – med enkelte historiske tilbagestrejf.

Tikeraaq

bog om turismen i Grønland af Liisi Egede Hegelund

I Tikeraaq fortæller Liisi Egede Hegelund den interessante historie om turismens udvikling i Grønland – fra de allerførste tiltag i løbet af 1950’erne og 60’erne op til etableringen af Grønlands Hjemmestyres Turistråd (Greenland Tourism) i 1991.

Anne-Birthe Hove

kunstnerportræt skrevet af Anne-Marie Gjedde Olsen

Kunsthistorikeren Anne-Marie Gjedde Olsen guider heri læseren gennem Anne-Birthe Hoves mere end 30-årige kunstneriske virke – en tur, som også ind imellem bliver en rejse gennem nutidens Grønland.

Stenbørnene

børnebog af Gudrun Kristensen, illustreret af Astrid Vebæk

Stenby ligger i et fantasiland, som på en hel del punkter minder om Grønland: Det ligger højt mod nord, og der er ingen træer, kun en masse sten. Børnene i Stenby morer sig med at smadre ruder på skolen med stenene. En sjov og pædagogisk bog om, hvordan børn må finde deres vej i samfundet, og om sammenhold frem for sammenbrud.